Det kan være en rigtig god idé at købe aktier for din opsparing. Når du blot har pengene stående i banken, vil din penge blive ædt op af inflationen. I denne artikel får du en god forståelse, inden for aktiehandel som begynder.
Kloge investeringer
Mange nye aktionærer, har ikke særlig meget tillid til aktiemarkedet og er derved også meget skeptiske. Det er i bund og grund også en rigtig god ting. Aktiemarkedet kan nemlig variere kraftigt og både store og små beslutninger politisk kan på virke markedet.
Eksempelvis var finanskrisen i 2008 med til at banke de store danske spillere på aktiemarkedet i bund. Det betød, at de fleste danske aktier, tabte kæmpemæssig værdi.
Det er vigtigt, at du som begynder, tænker grundigt over, hvad du vil købe. Skal du købe nogle af de ”sikre” aktier, skal du købe aktier fra C20 cap. Det er de 20 største danske virksomheder, som er nogenlunde stabile. De kan dog også godt have store udsving, når der sker noget politisk. Du kan se mere om markedet her på Finans.dk.
Køber du aktier inden for C20 indekset, kan du sagtens få et fornuftigt afkast på det.
Aktiehandel-strategier
Når du handler med aktier, er det vigtigt, at du har en strategi og holder fast i den, så længe du har penge i luften. I videoen nedenfor, kan du se Lars Tvede fortælle om de forskellige strategier og, hvordan du vælger din strategi, der passer til dig.
En god ting at holde sig til, er at sætte sine penge på nogle forskellige sektorer. Dette gør, at du kan mindske et eventuelt tab. Har du investeret i medicinalsektoren, kan den muligvis gå dårligt i en periode. Har du så også investeret i accessoires sektoren, som så hypotetisk set går rigtig godt, vil du så ikke miste lige så meget, som hvis du kun havde investeret i medicinalsektoren.
Sådan øger du din opsparings kapital
Selvom du kommer til at tjene penge på aktier, skal du også forsøge at bygge din opsparing om med andre kilder.
Et smart trick at gøre, er at tage dine indkomster og betale din opsparing minimum 10% af dine indkomster. Det betyder, at du skal være den første, som du betaler til, inden dine andre udgifter. På den måde, kan du hurtigt se, at din opsparing bliver større og større.
Disse penge skal selvøglelig også sættes ind i aktier. Det er meget vigtigt, at du ikke bare bruger af din opsparing, men forsøger at få skabt en endnu større portefølje. Jo flere penge du har, jo flere penge vil du kunne få ved at investere dem. Du kan se meget mere om aktiehandel og markedet her på Børsen.dk.
Risici ved aktiehandel
Du skal tage højde for, at der altid vil være en risiko ved en aktiehandel. Vi mennesker har ikke ene og alene kontrol over markedet. Det betyder, at der kan komme store udsving, og dine aktier kan falde kraftigt i værdi. Her gælder det så om at have is i maven og holde fast ved dine køb. Det er ikke sjovt, hvis du indser, at du bliver nødt til at sælge med et tab. Har du en god nok økonomi til at lade dem stå, vil vi på det kraftigste anbefale dig dette. Er virksomheden derimod ved at gå konkurs, skal du selvfølgelig bare trække ud når du kan. Investerer du i de nogenlunde sikre på C20 indekset, skal du lige tage nedturene med et gran salt og håbe på det bedste.
Sidste råd til dig: Sørg for at have dig en backup og lad vær med at investere alt hvad du har. Det kan bide dig bag i, hvis du pludselig mangler penge og er nødt til at sælge med et tab. Derfor er det altid godt at have en backup på mellem 20.000 kr. og 30.000 kr.