Selvom den nye regering endnu ikke har fastlagt, hvordan den kommende SU-reform skal se ud, så tyder det nye regeringsgrundlag på, at der stadigvæk vil blive skåret i SU’en, som det har været fremlagt før.
Her var der tale om at skære SU’en væk til kandidatuddannelsen, og så i stedet for give de studerende bedre lånevilkår og mulighed for at arbejde mere ved siden af studiet. Dette skal tjene det formål, at de studerende søger ind på uddannelser, hvor der er større mulighed for at finde arbejde efter endt uddannelse, samt at de kommer hurtigere igennem studiet. Det vil også betyde, at flere vil vælge at undvære en kandidatoverbygning, fordi de ikke vil have råd til det og ikke ønsker at forgælde sig med lån.
Hurtigere igennem uddannelsessystemet og mere erhvervsrettede uddannelsesvalg
Derved håber regeringen på at få de unge hurtigere ud af uddannelsessystemet samt sikre, at de unge bliver mere målrettede i deres uddannelsesvalg, og f.eks. undgår skift mellem uddannelser. Derudover vil det selvfølgelig have en væsentlig effekt på udgiftsposten til SU, som lige nu lægger rigtig højt. En del af disse besparelser skal dog gå til at forbedre kvaliteten af de nuværende uddannelser, så de bliver mere erhvervsrettede og mere kompetencegivende.
Tidligere var det en målsætning, at så mange som muligt skulle have en videregående uddannelse, og denne målsætning er også lykkedes til fulde – måske endda lidt for godt. For færre har valgt de håndværkerfaglige uddannelser, og det betyder mangel på netop denne slags arbejdskraft på arbejdsmarkedet. En tendens der kun vil forværres indenfor de næste år. Men målsætningen har også betydet, at dimmitendledigheden stadigvæk er høj, fordi der ikke er arbejde til den store mængde veluddannede unge. Ledigheden koster på de offentlige finanser.
Så en beskæring af SU’en virker til at være den helt rette løsning – eller er den?
Et stort tab for samfundet og videnssamfundet
Ifølge undersøgelser foretaget af Dansk Magisterforening vil beskæring i SU’en betyde, at samfundet mister en femtedel af alle kandidatstuderende, og i et land, som Danmark, der skal leve af at være et videnssamfund, er det et enormt samfundstab, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
Kandidatuddannelser for børn af velstillede familier
De sidste 30 år er udviklingen gået i retning af en udviskning af de sociale klasseskel, fordi vores velfærdssystem har givet alle lige ret til en betalt uddannelse med mulighed for at SU undervejs. Derfor har vi set mange mønsterbrydere, der er har været de første i familien til at tage en videregående uddannelse. Skærer man i SU’en, så man ikke længere har mulighed for at få SU under en kandidatuddannelse, vil vi i stedet for se flere unge med ufaglærte forældre, der vælger en kandidatuddannelse fra, fordi forældrene ikke har mulighed for at hjælpe de studerende økonomisk under studiet. Det vil skabe en social skævvridning i samfundet, som den, vi de seneste 30 år har prøvet at udviklet os væk fra.
