Uncategorized

Investering: 5 profitable aktie nicher i 2020

Året går langsomt på hæld og det betyder også at det kommende år skal planlægges. Det gælder særligt inden for finansverdenen, hvor det kan være svært at vide, hvad der sker lige rundt om hjørnet. Mange har talt om at 2020 kommer til at byde på den første recession i mere end 10 år. Men selvom der er stor usikkerhed på markederne, så findes der også en række brancher som de fleste er enige om, at der er stor sikkerhed i, i det kommende år.

Vand-industrien

Dette er muligvis ikke den mest spændende industri, men det kan blive en af de mest profitable i de kommende år ifølge flere eksperter. Vand er, selvom man ikke vil mindes om det, en knap ressource, som vi er helt afhængige af for at kunne overleve.

Lige nu kan kun 2% af alt vand i verden drikkes. Og med en stigende befolkning globalt og stigende temperaturer og øget urbanisering, som vil samle flere mennesker på et sted, vil der være et stigende behov for både at kunne producere og ikke mindst rense vand. Dette gøres både af vandkraftværker samt af enkelte virksomheder som arbejder med bearbejdelse af vand. Dette er vigtigt særligt inden for brancher som sundhed, hvor man hele tiden skal have adgang til rent vand. Dette gøres typisk via omvendte osmosseanlæg. Mange analytikere forventer at både producenter at redskaber og maskiner til rensning af vand samt lokale vandkraftværker kan komme til at stige markant i værdi i de kommende år.

Alkohol og spiritus

En anden branche eller nærmere ressource som kan komme til at stige markant i værdi i de kommende år er alkohol og en lang række former for spiritus. Både råvareprisen for vin og særligt whisky er skudt i vejret i de sidste år. Det skyldes særligt øget efterspørgsel fra mange lande i Sydøstasien. Selvom at der har været en stor stigning inden for denne branche, så forventes det stadig at stadigt flere personer fremover vil drikke mere og særligt bedre, dette vil sige dyrere, alkohol i de kommende år. Derudover ventes at stadigt flere aktører vil gøre deres indtræden på dette marked i jagt på den sigtende profit.

E-commerce og sociale medier

En tredje branche som mange forventer vil fortsætte med at klare sig godt i de kommende år, er ecommerce og herunder særligt sociale medier. E-handlen er steget både herhjemme og især globalt med tocifrede vækstrater de sidste 10 år, og det ser ud til at fortsætte en rum tid endnu. For i takt med at flere og flere lande får udbygget bedre IT-infrastruktur forventes det at e-handlen kan blive ved med at vokse i samme tempo som hidtil. Og i denne forbindelse er sociale medier i dag nogle af de mest effektive og billige metoder til at komme i kontakt med det stigende antal digitale forbrugere. Aktier som Amazon, Google og Facebook kan derfor stadig være en særdeles attraktiv investering i de kommende år.

Dagligvareforbrug  

En sidste branche eller gode som du kan overveje at investere i, i de kommende år, er fødevare- og dagligvarevirksomheder. Virksomheder som disse er ofte meget konjekturneutrale, hvilket er at betragte som en sikker havn i en økonomisk storm. Selvom disse aktier ikke stiger så meget som IT-aktier så kan de på grund af deres ofte gode udbyttemuligheder være meget attraktive. Derudover vil efterspørgslen ifølge flere eksperter fortsætte med at stige i de kommende ti år som følge af en voksende middelklasse. Her kan virksomheder som Carefour, Danone m.fl. være en god investering at overveje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *