Uncategorized

Sommerfest på arbejdet

Vi har tidligere haft fokus på, hvordan man får gladere medarbejde i sin virksomhed. Et af vores råd var at afholde sociale arrangementer. I anledningen af sommerferie bringer vi her en god idé til sommerfest på arbejdet. 

Planlægning

Hvis man gerne vil holde sommerfest på arbejdet, kræver dette meget planlægning. Man kan ideelt dele de forskellige opgaver ud på forskellige medarbejdere, så man hver har et ansvarsområde. Dermed er der ikke én person, der står med sommerfestens fulde ansvar, men i stedet mange ansvarlige. Det gør det mere overskueligt at holde festen, hvilket også kan medføre, at festen bliver bedre.

Mad

Man kan med fordel sætte flere medarbejdere af til at stå for maden. Har man køkken på arbejdspladsen, kan man ideelt lave maden selv. Bliver køkkenet for småt til at skulle forberede mad til mange mennesker, kan et alternativ være at bestille mad udefra, men at nyde det på kontoret.

Opdækning

Har man et mødelokale med et stort langbord med plads til alle ansatte, er dette ideelt for en sommermiddag. Et alternativ kan være at rykke en række skriveborde sammen, så de tilsammen udgør nok plads til de ansatte.
Mens et hold er på madposten, kan et andet hold være på opdækningsposten, hvoraf de kan dække pænt op til middagen. Først og fremmest skal der være pænt og ryddeligt, så tankerne kan få fri fra arbejdsopgaver. Ydermere kan man dække bordet op med en fin dug fra Georg Jensen Damask, tænde stearinlys, anrette fine blomster i smukke vaser – og meget mere.

Efter middag

Efter man har spist maden, kan et tredje hold sørge for at få ryddet af. Efterfølgende kan der blive tændt musik, og folk kan hygge sig med kortspil, dans og andet. Er vejret til det, kan man også rykke nogle af aktiviteterne udenfor, hvor man kan spille kongespil, bold eller noget tredje.

Ingen mulighed for middag på kontoret?

Byder kontoret ikke på muligheden for at afholde sommerfesten der, kan man med gøre det et andet sted. Man kan blandt andet booke bord på restaurant og efterfølgende cocktailbar. På denne måde er man sikret plads de forskellige steder. Ønsker man at være alene med virksomheden – kan man i modsætning til restaurant og cocktailbar – leje lokaler, hvor man afholder sin fest. Dog skal man her være opmærksom på, at man skal ud at rydde op i lokalerne dagen efter.

Underholdning

Uanset om man holder middagen på kontoret, lejer lokaler eller noget tredje, så er underholdning et vigtigt punkt. Det kan et hold ansatte med fordel også stå for, ligesom der er andre der står for mad og opdækning. Underholdningen kan blandt andet bestå af en god playlist til maden og en anden til selve festen, hvor der skal danses. Ydermere kan underholdning bringe for eksempel en tip en 13’er om de ansatte på arbejdspladsen. Det er som regel en succes, når man inddrager de ansatte – og en sådan sommerfest kan ikke andet end at sætte et smil på læberne hos de ansatte såvel som chefen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *