Guides

Sådan håndterer du problemer med SKAT

Der kan være mange grunde til, at man ønsker at klage over SKAT, men måske ved du ikke, hvordan du skal forholde dig til dette? Læs denne artikel og bliv klogere på, hvordan du klager til SKAT, og hvornår det kan være en god idé at gøre.
Hvis du har fået en afgørelse fra SKAT, som du ikke er enig i, har du mulighed for at klage over SKAT. Det er dog en svær og kompliceret proces at klare selv, og derfor kan du med fordel kontakte en skatteadvokat, der kan hjælpe dig.

Hvad kan en skatteadvokat hjælpe med?

En skatteadvokat kan hjælpe dig med at klage over skat og være behjælpelig i alle sager vedrørende skatteforhold for din virksomhed. En skatteadvokat har bemyndigelse til at føre klagesager ved Skattestyrelsen. Det kan være klagesager vedrørende alt fra ejendomsvurderinger, og driftsudgifter til firmabilbeskatning.

En skatteadvokat hjælpe både med at rådgive og støtte dig, da klagesager over SKAT ofte omhandler ømtålelige og følsomme emner, der kan være svære at forholde sig til. Der kan være store økonomiske tab på spil, og derfor er det vigtigt, at skatteadvokaten hjælper og støtter dig – både på et personligt og praktisk plan.
Det praktiske plan inkluderer alle dokumenter, regler der skal overholdes samt den overordnede procedure omkring, hvordan klagesagen skal forløbe.

 

Staten betaler advokatregningen

Hele 40 % af alle sager anlagt for skatteankenævnet vindes af klager – dette tal ville endda være endnu højere, hvis flere benyttede sig af en skatterevisor eller skatteadvokat.

Mange er dog bange for at kontakte en advokat eller revisor, i frygt for at bruge alt for mange penge på advokatregninger, men sandheden er dog en helt anden.

Hvis du vinder over SKAT, refunderer staten 100% af dine omkostninger til en advokat eller revisor.

Hvis du derimod taber, refunderer SKAT 50% af dine udgifter. Det kan muligvis lyde for godt til at være sandt, men klagesystemet er opbygget således, fordi staten vil sikre, der er ræsonnement i at klage over SKAT – hvilket er en nødvendighed i en retsstat som vores.

 

Klag inden 3 måneder

Det er utrolig vigtigt, at du husker at reagere inden for 3 måneder, efter at du har modtaget en afgørelse. Du skal altså hurtigst muligt kontakte en skatteadvokat, så du overholder tidsfristen. Det er nemlig meget sjældent, at det er muligt at genoptage en sag, hvis der er gået længere tid end 3 måneder.

Hvis du har brug for hjælp og rådgivning med at klage over SKAT, kan du kontakte en skatteadvokat, der kan varetage din klagesag fra start til slut. Og husk, hvis du vinder sagen, betaler staten hele din advokatregning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *