Danskerne handler på nettet som aldrig før. Ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse, e-barometret, går e-handlen kun en vej – opad. Således voksede e-handlen med 11,9% i 2015 og Dansk Erhverv mener, at denne vækst yderlig øges i 2016. Også danskernes opfattelse af, hvad der handles på nettet, er blevet nuanceret, for butikkerne har indset, at de bliver nødt til at følge med udviklingen og være til stede dér, hvor kunderne er. Derfor opretter virksomhederne e-shops, som kører parallelt med de fysiske butikker. Men i takt med, at der bliver handlet mere og mere over nettet, følger også et øget fokus på tillid og netsikkerhed. Eniro har lavet en undersøgelse der viser, at danskerne er mest trygge ved at handle på danske webshops, da de frygter, at det ellers er for besværligt at returnere varer, at deres personfølsomme oplysninger bliver misbrugt, eller at varen ikke kommer frem.
Desuden undgår man næppe at blive påvirket af de historier, der fra tid til andet cirkulerer omkring svindelnumre på nettet, hvor man bliver trukket penge for en vare uden at få den, eller i stedet modtager en kopivare, som ikke lever op til forventningerne.
Men som forbruger er det svært at vide, om hjemmesiden er dansk, for ofte kan den være fint oversat til dansk og opdateret med danske priser, men stadigvæk have oprindelse udenfor Danmarks grænser. En måde at tilkendegive, at man er en dansk webshop, er at tilmelde sig e-mærkningsordningen. At webshoppen er dansk, og at kunderne kan få fat i en dansk kundeservicemedarbejder er et vigtigt konkurrenceparameter, der giver danske e-handelsvirksomheder en konkurrencemæssig fordel i forhold til udenlandske konkurrenter. Så selvom danskerne kan finde varen billigere på udenlandske webshops, hælder de mere til at betale lidt ekstra for at få den mere sikkerhed og dansk service.
Det noget man har taget til efterretning hos BedreNætter.dk – en webshop, der forhandler produkter til soveværelset, såsom senge, madrasser og dyner. Her har de kunne mærke på kundetilstrømningen og omsætningen, at de har gjort lidt ekstra for at skabe tillid og tryghed hos forbrugerne. De handler desuden med produkter, som ikke traditionelt set handles på nettet, og derfor må de også gøre ekstra for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme hos forbrugerne. At købe en seng er som regel en større økonomisk beslutning. Desuden er det ikke produkter, man nemt sender retur, og man har ofte brug for lidt vejledning for at finde den helt rigtige, før man endeligt trykker “køb”. Denne udfordring har de løst ved blandt andet at tilmelde sig e-mærket, en dansk mærkningsordning, der er stiftet af blandt andet Forbrugerrådet, Tænk og Dansk Erhverv. E-mærket skal give køberne en større sikkerhed og gennemsigtighed ved handel på nettet, da det gives til webshops, der lever op til gældende dansk lovgivning og som løbende kontrolleres af e-mærkets egne jurister. Derudover har BedreNætter.dk en kundeservicefunktion i form af et chatvindue, der popper op på hjemmesiden, når kunden kommer ind på webshoppen. Her kan kunden stille umiddelbare og hurtige spørgsmål, de sidder med, når de kigger på produkterne. Webshoppen viser også anmeldelser fra andre brugere via Trustpilot – et tredje aspekt, som skaber tillid hos forbrugeren.