Nyheder

Du kan tjene tykt på tykke kæledyr

Produkter og services til kæledyr er en kæmpe forretning i Danmark, hvor en statistik fra 2000 viser, at hele 880.000 familier holder kæledyr af den ene eller anden slags.

Hvis man blot ser på et kæledyr som hunden, der er det mest populære kæledyr i danske familier, findes der mere end 546.00 eksemplarer i de danske hjem. Når så ejeren, i gennemsnit, bruger 100.000 kr. på udgifter til hunden i dens levetid, har markedet et stort potentiale.

Hundens ændrede rolle

Engang var hunden et brugsdyr, som havde en funktion f.eks. som hyrdehund eller vagthund, men i dag betragtes hunden som et ekstra familiemedlem, der nyder næsten samme privilegier, som resten af familien. Mange bymennesker investerer i et kæledyr, som selskab, måske som en funktion af den stigende singlekultur eller fordi man er blevet alene i sin alderdom, men det betyder også, at kæledyret er alene hjemme mange timer af gangen, og/eller kun sporadisk kommer ud på sine 2-3 daglige gåtur, der ofte ikke udfordrer hundens kondi og fysik. Derudover så menneskeliggør vi hunden eller katten – giver den menneskemad og tillægger den følelser, som den ikke har. Vi føler, at vi gør noget ekstra godt for hunden eller katten, når vi giver efter for dens bedende øjne, under aftensmaden eller hyggespiser i sofaen. Det er bare ikke til hundens bedste. En misforstået godhed.

Kæledyr får også livsstilssygdomme

Hos den online webshop Gilpa.dk, der især sælger alle former for hunde- og kattefoder, ser man en enormt efterspørgsel efter specialfoder, som fedtfattigt hundefoder eller slankefoder. Denne tendens understøttes også af dyrlægernes udsagn om, at de ser flere og flere ejere komme ind med overvægtige dyr eller dyr, der er blevet syge på grund af deres overvægt, i deres klinikker. Derudover er der skudt en del klinikker op, der specialiserer sig i at genoptræne dyr efter operationer eller dyr med svagelig muskulatur eller rygproblemer.

Stigningen i livsstilsrelaterede sygdomme, hos eksempelvis hunde og katte, er en udvikling, vi også så hos menneskene for flere årtier tilbage. Vi og de sidder mere stille end før, og når maden så ikke justeres, eller man giver dem for usundt mad, så bliver de overvægtige og lider af de samme følgesygdomme, som mennesker gør, eksempelvis ledsmerter, sukkersyge, nedsat fertilitet og rygproblemer. Det skønnes at overvægtsprocenten nærmer sig de 50% blandt hunde og katte. En tendens, der bekymrer, men som også har skabt vækst indenfor en hel ny branche, der udbyder services og produkter til tykke hunde og katte.

Så er du på jagt efter et nyt forretningsområde, er der bestemt et stort potentiale indenfor produkter og services til at forbedre hunde og kattes sundhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *