Nyheder

Antallet er selvstændige er stadig lavere end før finanskrisen!

Selvom beskæftigelsen herhjemme i de sidste 4 år er steget med mere end 300.000 personer så er antallet af selvstændige stadig 5 % lavere end før finanskrisen satte ind.

Det danske jobmarked er i stor vækst. Igennem de sidste fire år er der blevet skabt over 300.000 arbejdspladser, hovedsageligt indenfor det private erhvervsliv, men særligt indenfor et område står udviklingen stadig i stampe, og det er indenfor antallet af selvstændige erhvervsdrivende. Selvom beskæftigelsen er stigende, så er antallet af selvstændigt erhvervsdrivende stadig 5% lavere end før finanskrisen satte ind i 2008. således var der kun ved udgangen af sidste år 203.000 selvstændige i Danmark. Dette gør at Danmark er blandt de lande i EU der hvor færrest vælger at starte deres egen virksomhed.

Stadig svært at få finansiering

En af de primære årsager til at antallet af selvstændige halter bagefter den samlede beskæftigelse skyldes, at det stadig er svært at låne penge i banken – selv på trods af de lave renter. Dette gør at mange iværksættere må ty til alternative lånemetoder, såsom crowd-funding for at kunne få deres projekter op at stå. Derudover har skiftende danske regeringer iværksat en række forskellige låneprogrammer, der skulle hjælpe væksten i gang, men disse lån har typisk taget lang tid at optage.

Skattesystemet volder store problemer

Udover finansieringsproblemer, så volder det danske skattesystem også store problemer for mange danske iværksættere. Antallet af nye skatteregler er i de sidste år steget markant, som reaktion på finanskrisen, hvilket gør at mange har svært ved at håndtere de mange regler, de bliver stillet overfor. Dertil er der mange iværksættere som ikke før har stiftet bekendtskab med, hvordan man udfærdiger et regnskab. Til gengæld er der en lang række udbydere af regnskabskurser til selvstændige.

Som et resultat af de høje danske skatter og afgifter vælger mange iværksættere desuden helt at forlade Danmark for istedet at drage til Storbritannien eller USA i jagten på finansiering. Således har Danmark igennem flere år oplevet et regulært brain-drian.

Udviklingen vækker bekymring hos Dansk Erhverv

Interesseorganisationen Dansk Erhverv er ærgerlig over udvikling, og peger i stedet på, at der skal laves flere reformer af både skattesystemet såvel som kapitalmarkedet i Danmark, hvilket man gerne så liberaliseret, så både selvstændige og små- og mellemstore virksomheder får lettere adgang til kapital. Dette vil i sig selv lette presset på banksektoren.

Derudover frygter dansk erhverv at hvis ikke tendensen bliver vendt så vil det gå ud over Danmarks konkurrenceevne, da vi vil gå glip af øger innovation som selvstændige igennem mange år har været garant for at skabe herhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *