Det er nemmere, end det nogensinde har været at starte en restaurant i dag.
Vi danskere har fået flere penge til at spise ude. Professionelle virksomheder kan sælge dig alt interiør. Med specifik online markedsføring kan du promovere restauranten.
Men samtidigt er risikoen lige så stor som den altid har været, og det er fortsat de færreste restauranter, der er åbne efter 5 år.
Det hænger sammen både med mere intensiv konkurrence om danskernes appetit blandt de nye restauranter, men også, at restauranter rammes som noget af de første, når danskerne frygter for lavkonjunktur og recession. Det første vi går er at stoppe med at spise ude og i stedet lave maden hjemme.
Køb møbler på afbetaling og annoncer på Facebook
Hvis du ønsker at starte en restaurant i dag, har du helt andre redskaber end dine forgængere havde for år tilbage.
Et eksempel er når det kommer til markedsføringen er af din nye restaurant. I gamle dage hed det ”beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”. I dag handler det om online markedsføring også. Du har med Facebook-annoncering mulighed for specifikt at målrette personer, der bor nær din restaurant.
Du kan tilbyde dem en speciel rabatkode, hvis de deler med deres venner – eller bare gøre opmærksom på, at du har åbent i dag og har særligt gode tilbud til de, der kommer mellem 12 og 15.
Herudover er det billigere at komme i gang end tidligere. Du kan vælge som normalt at købe dine restaurantmøbler online – eksempelvis hos Zederkof -, men du har også mulighed for at lease dem, som du ville gøre med en bil. At lease dit interiør er dyrere i længden, men det skåner likviditeten til at starte med – og problemer med likviditet er fortsat det, der slår flest danske virksomheder ihjel, restauranter eller ej.
Fortsat problem med sorte penge
Et af de store problemer du som nybagt restauratør møder er sorte penge.
De er især et problem, hvis du ikke tager imod dem, for de gør alle dine konkurrenter stadig. Det er nøgternt set en konkurrencefordel for dem, når de ikke betaler moms og skat af indkomne betalinger. Det er til gengæld et stort problem for dig.
Du vil opleve ikke at kunne tilbyde de samme priser som andre, fordi du vælger at køre alt efter bøgerne. Skat er historisk underbemandede og har ikke mulighed for at føre en effektiv kontrol med alle danske virksomheder. Og så står du i en reel problemstilling, for når du ikke tager imod sorte penge som andre, så er du slet og ret ikke lige så konkurrencedygtig.
Løsningen til dén udfordring kan vi ikke give dig i artiklen her – selvom vi gerne ville!