Det er ofte et stort skridt, når den første medarbejder i ens virksomhed skal ansættes. Processen i at finde den rigtige medarbejder til ens virksomhed kan være rigtig svær. Især fordi det kan være svært at definere en helt klar rolle til den første ansatte i eksempelvis en lille startup.
Det kan være, at der er brug for en udvikler til programmering af forskellige løsninger, men den egentlige rolle vil ofte være langt mere omfattende end som så. Typisk i en startup vil der i langt større grad være tale om en forlængelse af stifterens rolle og et partnerskab.
Få styr på det juridiske
Det er ikke en nødvendighed at få en jurist til at udarbejde ansættelseskontrakter til din virksomhed, da der i dag findes fine standardansættelseskontrakter, som frit kan hentes gratis på nettet og lever op til funktionærloven.
Vælger du at benytte en standardansættelseskontrakt, så kræver det, at du kan forstå og forholde dig til det juridiske. Finder du det juridiske vanskeligt, så kan det være ganske fint at tage fat i en jurist eller bede om hjælp i dit netværk.
Det er dog vigtigt at påpege, at du bør have styr på de helt essentielle kontrakter som kunde- og konkurrenceklausuler, så der ikke opstår problemer fra starten af.
Find den helt rigtige profil
Når du skal ansætte din første medarbejder, vil den person også komme til at fylde enormt meget fremadrettet i din virksomhed. Derfor er det også altafgørende at finde den rette type, som kan være med til at løfte virksomheden videre fra hvor den er i dag.
En god idé er, at hyre din første medarbejder igennem dit netværk og senere hen igennem dine medarbejdere. Samtidig skal den første medarbejder i virksomheden være en medarbejder, der anser arbejdet i startuppen, som mere end bare et 9-16 job.