Nyheder

Overkapacitet presser priserne på flybilletter

London for 200 kroner, Paris for 500 kroner og selv Bangkok tur / retur for under 2.500 kroner.

Verden har aldrig været mindre.

At vi får kastet billige flybilletter i nakken som aldrig før hænger især sammen med billigere olie og en intens konkurrence mellem de ofte statsstøttede flyselskaber, der har skabt en overkapacitet på markedet – og når der er overkapacitet, begynder priserne hurtigt at falde.

Overskrifterne i de danske medier har derfor kørt i samme spole hele sommeren: Det bliver kun billigere at rejse herfra.

Men hvor længe kan det holde?

Nye lavprisselskaber på markedet

Ifølge en talsperson fra søgemaskinen Billigeflybilletter.net, skal vi ikke regne med at punge mere ud for den samme begrænsede benplads i en Airbus lige foreløbigt:

”Nye lavprisselskaber som Wizz Air presser markedet og er med til at holde priserne i en benhård skrue”.

Netop Wizz Air – også kendt som ”den polsk-ungarske RyanAir” – begyndte i 2016 at flyve fra Københavns Lufthavn i Kastrup til især de østeuropæiske destinationer som Ungarn, Rumænien og Kroatien, men også danskkendte turistål osm London, Paris og Rom.

Wizz Air markedsfører sig på samme ultimativt billige flybilletter og tilhørende skrabede oplevelse som vi kender fra især RyanAir og topchef Michael O’Leary.

Langrensruterne revolutioneres rundt om hjørnet

I det seneste tiår er det i særdeleshed priserne for flyvning i vores trygge Europa, der er faldet. Selskaber som førnævnte WizzAir og RyanAir konkurrerer ikke på ”long haul”-ruter til fx Bangkok, New York og Rio de Janeiro.

Men det har ændret sig.

Norwegian – der tidligere var et norsk indenrigsselskab, men nu et af de mest populære i Danmark – har med deres store investering i Boeing Dreamliner-fly lagt i kakkelovnen til seriøs konkurrence til de etablerede long haul-selskaber.

Norwegian er i markedet med de bedste priser på flyvninger til blandt andet Fort Lauderdale i Florida, Las Vegas, New York og Bangkok – alt sammen direkte fra Københavns Lufthavn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *