Nyheder

Et nyt fornuftbetonet forbrug vinder frem

Krisen har ændret danskernes måde at forbruge på. Frem til krisens begyndelse havde danskerne en forbrugsfest – også for lånte penge. Selvom finanskrisen efterhånden er ovre, flere er kommet i arbejde og reallønnen er steget, er danskerne stadigvæk forsigtige med at bruge for mange penge specielt på luksusforbrug.

De ekstra penge, som danskerne har til rådighed, bruges i stedet på fornuftige investeringer, såsom aktier, nedbringelse af gæld eller på renoveringer af boligen, der forøger boligens værdi eksempelvis isolering af hus muren, anlæggelse af solcelletag, nyt tag eller andet praktisk i samme dur. Også bilen skiftes ud med et mere økonomisk og grøn alternativ eller en delebil.

Skift i forbrugermentaliteten

Men selvom finanskrisen og frygten for pludselig at stå uden arbejde og indkomst stadigvæk fylder i tankerne hos danskerne, når de overvejer, hvad de skal bruge deres penge på, skal danskernes forsigtighed også ses som en tendens på et skift i forbrugermentaliteten, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

Brug-og-smid-væk kulturen er blevet erstattet af deleøkonomi, bæredygtighed og genbrug. Dette hænger sammen med, at status ikke længere kommer automatisk ved luksuskøb – nær, nærmere tværtimod virker et  overforbrug vulgært. Derimod er der værdi i at have noget unikt, som ingen andre har. Derfor er forbrugerne i højere grad på jagt efter specielle genbrugsprodukter og arvestykker, der kan give boligen og tøjstilen et historisk og unikt touch. Det handler stadigvæk om at signalere, hvem man er gennem sit forbrug, men nu skal signalerne pege i retning af en velovervejet forbruger med omtanke for jordens knappe ressourcer.

Danskernes er stadigvæk den mest forgældede befolkning i Europa

På trods af at forbruget er gået fra et lystbetonet til et fornuftbetonet forbrug, er vi stadigvæk det mest forgældede land i Europa. Bankerne er blevet mere påpasselige med at låne penge ud – specielt til dyre realkreditlån, hvilket sender forbrugerne i retning af de private låne udbydere.

Her ser mange sig nødsaget til at søge hjælp, når de mangler penge til akutte udgifter eller et indskud til boligen. Sammenligningssider som f.eks. justmoney.dk og moneybanker.dk er dog med til at skabe overblik over de forskellige mulige lån, så forbrugerne kan vælge fornuftigt og finde et tilbud, der stadigvæk passer ind i budgettet. Dette gør det nemmere for forbrugerne at vælge fornuftigt og økonomisk ansvarligt.

Generelt set er udviklingen positiv for forbrugerne, da der er langt større balance mellem det, der kommer ind og det, der bliver forbrugt hos danskerne, hvor også færre ender i RKI. Handlen og den danske økonomi lider dog under danskernes tilbageholdenhed, der påvirker virksomhedernes omsætninger og deraf stigningen i nye arbejdspladser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *